Gamle Testamente

DET GAMLE TESTAMENTE – FØRSTE KUNSTBOG

FØRSTE KAPITEL – Verdens Reflektion

 

1. Før begyndelsen var vi, Mennesket. Og Mennesket skabte Kunsten.
2. I Begyndelsen synliggjorde Kunsten Himmelen og Jorden. Og Jor-                       den virkede øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet.
3. Men Kunstens Aand svævede over Vandene. Og Kunsten sagde:
4. ”Der er Farver!” Og vi så Farver. Og kunsten viste at Farver var
5. godt, og Kunsten satte Skel mellem Farver og Mørke, og Kunsten kaldte Farverne Dag, og Mørket kaldte den Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.
6.        Derpaa sagde Kunsten: ”Der blive Evighed                                                   til at forstå vores Livs begrænsning!” Og saaledes skete det: Kunsten

beskrev Evigheden og skilte Livet før Evigheden fra

1. Livet efter Evigheden; og Kunsten kaldte Evigheden Død. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.
2.        Derpaa sagde Kunsten: ”Vandet under Himmelen samler sig

paa eet Sted, saa den faste Form kommer til Syne!” Og saa-

1. ledes saa vi det; og Kunsten kaldte den faste Form Jord, og Stedet,           hvor Vandet samlede sig, kaldte den Hav. Og Kunsten saa, at

10. Form var godt. Derpaa sagde Kunsten: ”Paa Jorden fremspirer               grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt

11. med Kærne!” Og saaledes saa vi det: Jorden                                       frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter,                                og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter.

12. Og Kunsten saa, at det var godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

1. 13.        Derpaa sagde Kunsten: ”Der komme Farver paa Himmelen                    til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og

14. til Fastsættelse af Højtider, Dage og Aar og tjene som Lys paa Himmelhvælvingen til at lyse paa Jorden!” Og saaledes

15. saa vi det: Kunsten erkendte de to store Lys, det største til at lyse om Dagen, de mindste til at lyse om Natten, Sol og Stjerner;

16. og Kunsten udpegede dem paa Himmelhvælvingen og så dem lyse paa

17. Jorden og skabe kontrast mellem Dag og Nat og skille

18. Lyset fra Mørket. Og Kunsten saa, at kontrast var godt. Og det blev               Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

1. 19.        Derpaa sagde Kunsten: ”Vandet vrimler med en Vrimmel af         levende Væsener, og Fugle flyver over Jorden oppe under

20. Himmelhvælvingen!” Og saaledes saa vi det: Kunsten illustrerede                de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som               Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væ-

21. sener efter deres Arter. Og Kunsten saa, at det var godt. Og Kunsten velsignede illustrationerne og sagde: ”Bliv trykt og mangfoldiggjort

22. paa Jorden!” Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte                         Dag.

1. 23.         Derpaa sagde Kunsten: ”Jorden frembringer levende Væsener         efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter

24. deres Arter!” Og saaledes skete det: Kunsten illustrerede de vildtlevende       Dyr efter deres Arter, Kvæget efter deres Arter og alt Jordens

25. Kryb efter deres Arter. Og Kunsten saa, at det var godt. Derpaa            sagde Kunsten: ”Lad os gøre Mennesker i vort Billede, saa de                ligner sig selv, til at skelne sig fra Havets Fisk og Himmelens Fugle,             Kvæget og alle vildtlevende Dyr paa Jorden og alt Kryb,

26. der kryber paa Jorden!” Og Kunsten skabte Mennesket i sit Billede; i Kunstens Billede skabte den det, som Mand og Kvinde og individ

27. skabte den os; og Kunsten velsignede os, og Kunsten sagde til os: ”Bliv liderlige og videbegærlige og opfyld Jorden, gør eder til protektor for den og elsk Hinanden, Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig

28. paa Jorden!” Kunsten sagde fremdeles: ”Jeg viser eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer

29. Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde og Medicin; men alle Jordens frie Dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber paa Jorden, og som har Livsaande, giver Jeg alle Naturen

30. til Føde. ” Og saaledes saa vi det. Og Kunsten huskede alt, hvad den havde anvist, og se, det var saare godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.

2. KAPITEL – Mennesket i Edens Have

1. Saaledes opdagede vi Himmelen og Jorden med al deres Liv.
2.        Paa den syvende Dag fuldendte Kunsten det Værk, den havde udført, og vi hvilede os paa den syvende Dag efter det Værk,
3. den havde udført; og vi velsignede den syvende Dag og helligede den, thi paa den reflekterede vi over hele Kunstens Værk, det, Kunsten havde skabt og udført.
4.        Det er Himmelens, Jordens og Civilationens Skabelseshistorie.